På Frederiksberg er retten til forskellighed vigtig!

”For mig som konservativ er ligeværd og respekt overfor alle med til at skabe de bedste menneskelige relationer”.

Mit held har været at bo og arbejde i udlandet og at møde arbejdsforbindelser og mennesker fra hele kloden. Alt fra en bowlerklædt dandy med røde sokker i Soho til manden, der prøver at tjene til dagen og vejen med sin udrangerede taxi i Beirut. Og herhjemme; cykelbuddet, den overtatoverede hipster, vores tyrkiske grønthandler og gæve pensionister. Eller bare dig og mig, som folk nok er flest. Vores forskelligheder vækker nysgerrighed og gør os glade, og hver især rummer vi noget unikt. Sådan er Frederiksberg. En by med rummelighed og plads til alle.

Som konservativ er retten til forskellighed vigtig. Ligesom at kæmpe mod intolerance og fordomme. For ikke at forglemme at vi hjælper hinanden. Gammeldags ordentlighed går aldrig af mode.  Vi tager hånd om hinanden på Frederiksberg og passer på vores by. Det skal vi blive ved med. 

Jeg arbejder bl.a. for:

  • Et Frederiksberg med plads til alle
  • Ordentlighed
  • Et Frederiksberg hvor vi passer på hinanden