For mig som konservativ er det vigtigt at udvikler Frederiksberg samtidig med, at vi værner om de ting, der gør Frederiksberg til noget ganske særligt.
Det Frederiksberg, vi har i dag, er resultatet af en mangeårig konservativ ledelse, hvor det handler om at skabe en god kommune for dem, der bor her. For mig som konservativ er politisk tillid og samarbejde vigtigere end blokpolitik. Eftertænksomhed og dialog er vigtig. For mig er det vigtigt at lytte til hinanden. Så finder vi ofte de bedste løsninger. Det er i sidste ende de gode resultaterne som tæller.
Frederiksberg er hovedstadens grønne hjerte. Frederiksberg er med vores mange grønne områder og træer en meget grøn by. Vi skal have flere vejtræer, flere blomster og grønne planter i byrummet. Jeg vil sikre, at vi løbet af de kommende år planter flere store og oplyste vejtræer langs kommunegrænsen, så alle får en flot og grøn velkomst til vores smukke grønne by.
Men at være grøn handler ikke kun om vejtræer. Vi skal tænke miljø og bæredygtighed ind i alle kommunens beslutninger. Fra byplanlægning og renovering til offentlige indkøb. Frederiksberg skal som landets 5. største kommune yde et væsentligt bidrag til, at hovedstadsregionen – og vores land som helhed – udvikler sig til gavn for miljøet. Miljø og sund økonomi er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod er det hinandens forudsætninger. Og erhvervslivet bakker faktisk op omkring vores fælles klima dagsorden om at gøre Danmark CO2-neutral. Det er mit ambitiøse mål, at Frederiksberg bliver CO2- neutral i 2030.
Vores by er et trygt sted, og selvom vi har oplevet eksempler på brutal og forrået kriminalitet på Frederiksberg gennem de senere år, så er de gudskelov meget sjældne. Sådan skal det blive ved med at være. Vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at rå vold og bandekriminalitet vinder indpas i vores by. Derfor har vi sikret, at vores lokalpolitistation bliver bevaret og er blevet styrket i de senere år, så vi har politi med et nyttigt lokalkendskab tæt på. Men vi skal gøre mere. Jeg så gerne meget mere synlig politi på gaderne. Gerne på politi til fods eller på cykler fremfor, at politiet sidder i deres patruljevogne. I mange andre større byer i udlandet ser vi netop synlig politi i gadebilledet. Noget andet, som vi bør overveje, er øget gadebelysning. Især på udsatte steder og områder. Det er en relativ billig løsning. Derimod er jeg principielt ikke fortaler for øget videoovervågning, selvom det er effektivt, da jeg som konservativ ikke ønsker et samfundet, hvor vi som lovlydige borgere skal overvåges og filmens.
Frederiksberg er en effektivt drevet kommune, ifølge nogen økonomer faktisk den mest effektive i landet. Det er et mål, der er opnået, uden at vi har måttet gå på kompromis med kvaliteten af den kommunale service. Gennem effektiviseringer skaber vi rum til bedre service inden for de kommunale kerneområder – så vi får mest for pengene. Som konservativ er det vigtig for mig, at man ikke sætter sig selv først, men at vi hjælper hinanden. Blandet ved at vi har en sund økonomi, så vi råd til passe på alle. Social og økonomisk bæredygtighed er også hinandens forudsætninger.
Frederiksberg er en meget velfungerende by: Højt serviceniveau, en grøn oase, masser af kulturtilbud, bomstærk økonomi og lav skat. Det skal vi fastholde og udvikle.
Jeg har nu i 37 år arbejdet som bankmand. Det meste af min karriere med erhvervskunder og heraf det meste af tiden med internationale bankforretninger, bl.a. med at hjælpe danske og nordiske eksportvirksomheder. En af forudsætningerne for vores høje velfærd er netop et stærkt erhvervsliv, som sælger varer til udlandet. Men også lokalt er vores virksomheder vigtig for god økonomi, beskæftigelse og for byens puls og dynamik. Vi skal støtte op om vores butikker og lokale virksomheder. Vi skal ikke have gågader på Frederiksberg. Gågader er ikke godt for den lokale slagter, optiker, tøjmand og alle de andre lokale og ofte små virksomheder, som vi hver eneste dag glæder os over i gadebilledet, og som giver os noget unikt og forskelligt at vælge imellem. Som bankmand er det lokale erhvervsliv vigtig, og de lokale virksomheder vil jeg kæmpe for.